Ô d'Yeuses Rosé

På lager

v/6 fl.

110,00

v/1 fl.

129,00

Sydfransk rosé i topkvalitet!


Karakterfuld og let krydret rosé fra Languedoc med stor kompleksitet. Vinen vil egne sig specielt godt til fisk og skaldyr fra grillen. Den er tør, fyldig og en anelse krydret. Den komplekse og elegante duft er forførende, med citrus og ferskenaroma.  Smagen byder på modne bær og et let forfinet anstrøg af  ribs. Nyd gerne vinen ved cirka 8 grader.

Anmeldelse årgang 2019:

5 stjerner på flaskehalsen.nu, april 2020:
"Man fristes til at sige ‘Jøsses’, når man skal udtrykke sin umiddelbare holdning til denne franske rosé. For jeg formoder, at navnet på den skal udtales omtrent sådan. For her er der altså rosé-vin på et rigtig højt niveau. Kuløren er sart og fin, og smagen er rigtig fint afstemt.

Den har en solid bund, der giver afsæt for de mange nuancer, der fylder glasset med frugter, bær, syre, bitterhed og en nedtonet men alligevel mærkbar sødme. Muligvis vil den nok være en smule for nuanceret til, at flertallet vil kunne nyde den som eftermiddags-bælle-vin på terrassen på en varm sommerdag, og det ville da også være synd. For den lægger op til en mere salig stund, hvor der er tid til fordybelse – og også gerne til en stund, hvor bordet er dækket med lyse himmerigs-mundfulde, som O d’Yeuses kan læne sig op ad. En rigtig flot rosévin med kompleksitet, fylde, elegance, et fint svirp med halen og et charmerende bid i enden."


Årgang 2017:
Kåret til "The Best Rosé" af Sud de France Top 100 smagepanelet!






Alc % 13%
Land Frankrig
Område Languedoc
Vinhus Domaine Les Yeuses
Årgang 2020
Druer Syrah
Grenache Noir
Cinsault
Smagsretning Fyldig
Krydret
Tør
Velegnet til Salater
Kylling
Fisk fra grillen
Flaskestørrelse 75 cl.
Type Rosé
Varenummer T00731073