Smag dig igennem disse seks prisvenlige rødvine og find dine nye favoritter!
Kassen indeholder:
Bacio Silente – Apulien Årets fund fra Syditalien! Bacio Silente (stille kys) er lavet som en hyldest til kærligheden mellem mennesker og italienske druer. I denne vin gælder det Sangiovese, Montepulciano og Primitivo.
Vinen har en fin og elegant duft af kirsebær, blommer, lys chokolade og et lille strejf af mynte. Den har en god fylde i munden, og virker let og elegant samtidig med, at den har en lang, dyb og smagfuld karakter.
Señorio de los Llanos – 2019 Valdepeñas Fra det indre Spanien laves denne alsidige spanier på 100% Tempranillo. Vinen har en intens duft af skovbær med en afbalanceret smag og bløde tanniner, som gør den meget behagelig og nem at drikke.
Tempranillo sættes oftest i forbindelse med de nordligere regioner, Rioja og Castilla y León, men her får du en vin at smage fra Castilla-La Manchas varmere strøg!
Grange des Rocs – 2022 Languedoc Grenache og Syrah er hoveddruerne i Sydfrankrig, og Languedoc er en af de regioner i landet, hvor man kan få allermest for pengene. Her er der masser af sol og varme, som skaber en pålidelig vækstsæson, der resulterer i vine, som aldrig skuffer.
Her får du rødvin, som domineres af kirsebær sammen med noter af ribs og blomme. I munden er den frisk med en lang afslutning.
Gamay Classiques – 2022 Ardèche Den nordlige Rhônedal er ikke kendt for rødvine på Gamay-druen. Det giver dog god mening, at den dyrkes her, da Gamays hjemstavn, Beaujolais, ligger lige nord for Ardèche.
Denne Gamay oser af sort frugt, citrus og krydderier. Smagen er rund, frisk og saftig med en eminent finesse og balance. Intens frugt med flotte strejf af blodappelsin, leder over i en endnu frugtigere afslutning. Utrolig behagelig og livlig fremtoning.
4 Rios Malbec – 2018 Mendoza Et røverkøb af en argentinsk Malbec! Se frem til en saftig og frugtfuld rødvin fra det ikoniske, Mendoza. Den byder på en herligt tillokkende duft med krydrede aromaer, og smagen præges af blommer med strejf af vanilje og let mokka.
Med fem år på bagen, oplever du også dybden og kompleksiteten, som alderen giver.
LaForte Appassimento – 2021 Apulien Dette er en kraftig vin, som har set godt med sol og varme. Her får du moden og sødmefuld frugt, som bakkes op af et lækkert, krydret fadpræg. Den har desuden en let og rund struktur, som gør den ekstremt drikkevenlig. En ung, fyldig og seriøs vin, som behager langt de fleste!
Vinen er lavet på tørrede druer, hvilket giver endnu mere frugtsmag, fedme og koncentration!