Sancerre Blanc Fiou

På lager

v/6 fl.

160,00

v/1 fl.

179,00

Sancerre - et perfekt match til fisk og skaldyr.


Fra en af topproducenterne i Sancerre, Gerard Fiou. Der er ingen steder i verden, hvor man er bedre til at udnytte Sauvignon Blanc-druens potentiale end i Loire. Vingården ejes af Henri Bourgeois.

Vinens karakter:

Denne gnistrende rene og sprøde Sancerre-vin smager helt vidunderligt. Med vinen i glasset er det let at forstå den succes, som vinen har fået. Den rummer ganske enkelt alt hvad man kan drømme om i en frisk hvid Sancerre. Der er stikkelsbær og hyldeblomst i duften og i smagen er den dejlig tør, aromatisk og læskende.

Hvad er vinen velegnet til?

Et klassisk match til frisk skaldyr og fisk - og selvfølgelig til den lokale gedeost, Crottin de Chavignol. Også herlig helt alene, hvor man så kan sidde og dvæle ved den lækre smagsoplevelse.

Nyd gerne vinen ved cirka 8-10 grader.

Sådan er vinen fremstillet:

Druerne til denne Sancerre kommer fra gamle vinstokke der er 40 år i gennemsnit. De er plantet på de berømte flintede bakker i St-Satur, der dækker den østlige side af Sancerre-appellationen.

Vinen lagrer i temperaturregulerede ståltanke i 6 måneder.

Om Sancerre:

Sancerre er distriktet hvor vingårdene benytter Sauvignon Blanc-druen til at fremtrylle nogle af verdens mest rene og præcise hvidvine, og området er ofte referencepunktet for druen på verdensplan.

De bedste producenter leverer utrolig præcise vine, hvor balancen er svær at genfinde i andre områder.




Alc % 13,5%
Land Frankrig
Område Loire
Vinhus Domaine Gèrard Fiou
Årgang 2019
Druer Sauvignon Blanc
Smagsretning Tør
Frisk
Mineralsk
Velegnet til Skaldyr
Lyst kød
Flaskestørrelse 75 cl.
Type Hvidvin
Varenummer T01031007