Superklassisk Bordeaux med stor elegance!
Det er svært at forestille sig noget mere prestigefyldt end rødvin fra venstrebredden i Bordeaux.
Regionen, som oser af overdådighed og pragt skaber også nogle af verdens mest ikoniske og luksuriøse vine. Med Château de Villegeorge får du et mesterværk, som er skabt af den anerkendte Lurton-familie.
Vinens karakter:
Oplev en meget åben og frugtdomineret næse. Den indledende smag er meget kraftfuld og fyldig. Tanninerne er til stede sammen med en let harpiksagtig bitterhed, der giver vinen en meget lang eftersmag. Den har en rig struktur med både god tekstur og overdådighed.
Fuldstændig klassisk, powerfuld og samtidig elegant Bordeaux.
Robert Parker - 91 POINT:
"Derived from old vines growing in deep gravel soils, the 2019 de Villegeorge is a terrific effort for this 12-hectare Avensan estate. Wafting from the glass with aromas of dark berries, cigar wrapper, petals and sweet soil tones, it's medium-bodied, supple and concentrated, with powdery tannins and a seamless, complete profile. A fine value, it's well worth seeking out."
Hvad er vinen velegnet til?
Dette er den perfekte bøfvin, som med sin gode struktur og krydrede frugtighed smelter perfekt sammen med oksekødet.
Derudover er det en rigtig meditationsvin, som indbyder til stor fordybelse uden mad.
Serveringstemperatur cirka 17 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er sammensat af 45 % Cabernet Sauvignon, 43 % Merlot og 12 % Petit Verdot, hvor vinstokkene har en gennemsnitsalder på 23 år.
Macerationen står på i mellem 11 og 25 dage. Derefter får vinen 12 måneders fadlagring på franske egetræsfade, hvor 20% af dem er nye.
Om producenten:
Marie-Laure Lurton er en vinproducent og en del af den kendte Lurton-vinfamilie, der har en lang historie inden for vinproduktion i Bordeaux, Frankrig.
Château de Villegeorges 12,32 hektar vingård er beliggende i kommunen Avensan i Haut-Médoc-appellationen. Vingårdsblokkene består af dyb grus, hvilket er særligt gunstigt for produktionen af store vine.
Lucien Lurton anerkendte kvaliteten af de dybe grusjorde og købte ejendommen i 1973, hvor han begyndte at genoplive den. Da hans portefølje af vinslotte blev delt mellem hans børn i 1992, betroede han Villegeorge til Marie-Laure. Den kvalificerede vinproducent havde allerede lavet vinene her siden 1986.
Hvert trin i produktionen tilpasses omhyggeligt til hver vingårdsblok. Jordbunden, underjorden, udsættelse for vejrliget og skråningen tages alle i betragtning, når der træffes beslutninger om at plante nye vinstokke.